Experimentarium - one of the world’s greatest places

The American news magazine TIME has the recently reopened science museum in Copenhagen on its top 100 list of the ‘World’s Greatest Places 2018’. Much of the building’s good acoustics are down to Troldtekt.

22.08.2018

Experimentarium på Tuborg Havnevej i Hellerup (København) genåbnede i 2017 efter en længere om- og tilbygning. Stedet byder på 16 interaktive udstillinger og et nyt arkitektonisk udtryk, der er direkte inspireret af naturvidenskab og teknologi.

Den nye arkitektoniske stil er faldet i god jord hos det amerikanske nyhedsmagasin TIME, som har Experimentarium med på deres nye liste, ’World’s Greatest Places 2018’. Listen tæller 100 steder, som er værd at opleve lige nu. De fordeler sig på 48 lande og seks kontinenter – og ud over Experimentarium er også Tivoli og Restaurant Noma i København med på listen.

DNA-trappe og rolige flader

De tidligere tappehaller fra Tuborgs produktion danner fundament for Experimentarium og træder fortsat frem som rødt murværk i flot kontrast til de nye etager, som på facaden er beklædt med aluminium. TIME fremhæver blandt andet den centrale trappe, der er udformet som strenge i et DNA-molekyle, klædt i kobber.

Arkitekterne fra CEBRA har valgt Troldtekt lofter i fin struktur til de områder, hvor der er behov for en rolig flade, der kan sikre god akustik. Det gælder publikumsgarderoberne, butikken og gangarealerne omkring tagterrassen. 

>> Se flere fotos, og læs om Experimentarium